Pædagogisk tilgang

Socialpædagogiske metoder dækker over en bred vifte af den socialpædagogiske tilgang, som relation, omsorg, nærvær og selvhjælp til de unge. Socialpædagogisk tilgangen tilrettelægges individuelt og ud fra den kommunale handleplan. DanCares har multietniske personaleteam har overvejende social- og pædagogisk uddannet, som har mange års erfaring, i arbejdet med udsatte flygtningebørn, og vi besidder en bredtfavnende viden samt indsigt, i de sociale- og adfærdsmæssige-, såvel som de kulturelle, baggrundsmæssige faktorer som kan være udfordrende. Vi knækker koden og vi tilbyder et tæt forældresamarbejde på sprogene; arabisk, tyrkisk, urdu og somalisk når der er behov, og vægter kontakten til den unges netværk højt.

 

  • Systemisk tilgang

Den systemiske tilgang er en faglig tilgang, som ser barnets/den unges problemer i relation til de systemer (fx en familie, en døgninstitution, en skole), som barnet/den unge indgår i. Problemet er således ikke knyttet til barnet/den unge, men nærmere til de systemer, barnet/den unge indgår i. Behandlingen af barnets/den unges problemer sker derfor gennem inddragelse af de relationer og systemer, som barnet/den unge indgår i.

Den systemiske tilgang tager udgangspunkt i systemisk teori. Det er en holistisk tilgang, som forstår mennesker som systemer, som indgår i andre systemer, og som gensidigt påvirker hinanden. Selv små ændringer i et system kan have en påvirkning på hele systemet.

Den systemiske tilgang knyttes ofte sammen med en relationel eller narrativ tilgang og benytter sig bl.a. af metoder som systemisk og narrativ samtale.

 

  • Strukturpædagogisk tilgang

Den strukturpædagogiske tilgang er en faglig tilgang, som har fokus på at tilbyde barnet/den unge en overskuelig, forudsigelig og rolig hverdag gennem struktur, rammer og regler. Tilgangen har således fokus på at skabe et tilpas roligt og forudsigeligt miljø til at barnet/den unge føler sig tryg og derved bliver modtagelige over for støtten og opbakning som DanCare yder.

I strukturen er fastlagt en almindelig døgnrytme med sengetider, stå-op-tider, spisetider, faste pligter som rengøring, skolegang/beskæftigelse og organisering af fritiden/beskæftigelse. Strukturen er med til at skabe sammenhæng og helhed i den unges hverdag og forløb, men strukturen med dens regler og rammer må aldrig udgøre en hindring for den unges optimale udvikling.

 

Den socialpædagogiske tilgang er bistand til at yde hjælp til selvhjælp, så den unge kan leve et liv på sine egne betingelser. Jo mere selvhjulpen den unge kan blive, desto bedre mulighed for at leve et aktivt og selvstændigt liv. Målet er, at den unge kan forbedre sine psykiske, fysiske eller sociale funktioner. Der er i arbejdet fokus på at udvikle og vedligeholde personlige færdigheder.

 

Den strukturpædagogiske tilgang bygger på en forståelse af, at de manglende indre strukturer i barnet/den unge nødvendiggør ydre struktur i form af faste rammer og regler. Den strukturpædagogiske tilgang kan fx være en autismepædagogisk tilgang, stressreducerende tilgang, konsekvenspædagogisk tilgang eller struktureret pædagogik.

Den socialpædagogiske sigter mod den enkelte unges individuelle personlighedsudvikling og trivsel, samt at der lægges vægt på arbejdet med at fungere i dennes omgivelser, herunder med familie, skole og arbejdsplads. I den socialpædagogiske tilgang, bruger vi strukturen som et redskab til at stille relevante og alderssvarende krav til den unge om almindelige normer (opdragelse) og til at give dem en normal døgnrytme. Det er vores erfaring, at arbejdet med struktur skaber tydelige rammer for de unge. Det giver de unge ro, når de oplever, at de ved, hvad de skal, og hvornår. Denne ro giver de voksne på DanCare mulighed for at støtte de unge i en mere hensigtsmæssig udvikling.

 

  • Ressourceorienteret og anerkendende tilgang

Den ressourceorienterede og anerkendende tilgang er en faglig tilgang, som har fokus på at motivere barnet/den unge til positiv forandring ved at fokusere på muligheder frem for begrænsninger. Tilgangen har således fokus på at undersøge, hvad der virker, og hvorfor det virker, for på den måde at blive klogere på, hvordan den ønskede adfærd kan opnås.

Den ressourceorienterede og anerkendende tilgang har bl.a. udgangspunkt i anerkendelsesteori og positiv psykologi. Tilgangen bygger på en grundantagelse om, at mennesket har brug for anerkendelse for at udvikle sig bedst muligt.
Den ressourceorienterede og anerkendende tilgang kan fx være en anerkendende eller motivationspædagogisk tilgang og benytter og bl.a. af metoder som værdsættende samtaler (Appreciative Inquiry).

  • Empowerment tilgang

Empowerment tilgangen er en faglig tilgang, som har fokus på at modvirke afmagt og afhængighed hos barnet/den unge samt at opnå selvstændighed. Tilgangen har således fokus på at støtte barnet/den unge til at kunne handle selv gennem bevisliggørelse og styrke barnets/den unges selvtillid og motivation for at komme videre i eget liv.

Empowerment tilgangen bygger på en grundantagelse om, at det er barnet/den unge, der er ekspert i sit eget liv og selv ved, hvad der kan fungere i forhold til en given problemstilling. Det er således barnet/den unge selv, der har retten til at definere såvel problem som løsning inden for de givne rammer.

 

  • Relations- og motivationsarbejde

”En-til-en” relationen er meget vigtig, og hver ung har derfor sin egen kontaktperson, der følger den unge i den socialpædagogiske behandling. Det er vigtigt at have tid til at være sammen med den unge. Relationen skaber en ramme for at udvikle sociale kompetencer. Arbejdet i relationen går ud på at indføre den unge i livet med sig selv, sammen med andre og i samfundet. Den voksne/pædagogen støtter blandt andet den unge ved at kompensere for den unges psykiske, sociale og kognitive underskud ved at give den unge adgang til de brikker, der er nødvendige for at forstå, hvad der sker med, i og omkring personen selv. Formålet er at støtte den unge i at udvikle sig.

 

  • Individuel tilgang og inddragelse i egen sag

Den individuelle tilgang er en individuel tilrettelagt tilgang, hvor valget af den pædagogiske tilgang afhænger af barnets/den unges unikke situation og individuelle behov.

Den individuelle tilgang bygger på en tankegang om, at ethvert barn/ung har ret til at blive behandlet individuelt ud fra en særligt tilrettelagt og målrettet behandlingstænkning, der tager højde for barnets/den unges historie og følelsesmæssige samt kognitive forudsætninger for at indgå i kontakt og relation med sin omverden.

 

Vi betragter udviklingsplanen som et koordineringsredskab, et kvalitetsdokument og en samarbejdsaftale, der tydeliggør indsatsen for den unge og klarlægger den unges væsentligste mål og hvordan de skal gennemføres og evalueres.

Udviklingsplanen skal udarbejdes i samarbejde mellem den unge, DanCare og den anbringende kommune. Udviklingsplanen skal følge den unge hele vejen, så der er klarhed over indgåede aftaler og planer, og den skal sikre et overblik over indsatsområder i forhold til alle involverede. Det overordnede formål med en udviklingsplan er:

  • skabe udvikling for den unge
  • fastlægge perspektivet for indsatsen
  • sikre en sammenhæng i indsatsen
  • synliggøre grundlaget for alle involverede

 

På DanCare anser vi det som en væsentlig del af vores arbejde, at de unge inddrages og styrker sin rolle som aktør i egen sag. Jo mere den unge inddrages – des mere mulighed har han/hun for selv at påvirke beslutninger og processer.

Formålet er, at den unge lærer, at tage initiativ og skabe forandringer i egen sag og i eget liv. Dette kan på længere sigt have en generel betydning for den unges trivsel, ansvarsfølelse og initiativ i forhold til andre aspekter i livet.

 

DanCare personaleteam holder barnet i centrum, da teamet er inspireret af udviklingsorienteret og robusthed tilgang, cirkulerer omkring en kompromisløs passion, vision og mission. Dette kombineret med høj faglighed, samt høj fokus på ungeinddragelse. Vi kombinerer den individuelle socialpædagogiske tilgang med tydelige og trygge rammer. Dette sker gennem social tilpasning, struktureret hverdag, aktiv skolegang, beskæftigelse og netværksinddragelse. Der tages udgangspunkt i den unges udtrykte behov, ønsker og potentialer, altså der hvor der er størst mulighed for succes og positiv udvikling. Her er det vigtigt, at der i inddragelsen af den unges ønsker og behov tages udgangspunkt i relevante og realistiske ønsker.

 

Det er vigtigt at vores børn og unge kender til deres rettigheder og deres handlemuligheder f.eks.

Lov om Social Service § 48 giver barnet ret til at give sin mening til kende, før myndighederne træffer en afgørelse.

Lov om Social Service § 73 giver barnet fra 12 år ret til aktindsigt.

Lov om Social Service § 167 giver barnet ret til at klage over visse afgørelser efter det er fyldt 12 år.

Vi gør vores bedste for at du
får et godt opholdssted